Kontrollerende køreprøve
Vi præsenterer følgende:
Det praktiske omkring at erhverve kørekort
Juuls Køreskoles programmer og materialer
Det pensum du skal igennem
Teori - og køreprøve
Priser m.m.Med mindre vi har aftalt andet, hjælper vi dig med det praktiske omkring udfyldelse af papirer til ansøgning om kørekort.
Information
Der kan være flere grunde til at man skal op til en kontrollerende prøve, men de typiske årsager er ombytning af udenlandske kørekort eller en betinget frakendelse af førerretten ved en færdselsforseelse.
Har du fået betinget frakendelse af førerretten på grund af spirituskørsel, skal du også gennemgå et kursus i Alkohol/Narko og Trafik, før du kan aflægge den kontrollerende køreprøve.
Hvis det er mindre end 3 år siden du førstegangserhvervede kørekort, kan du få et kørselsforbud og det medfører bl.a. at der stilles krav til undervisningen (i modsætning til en almindelig kontrollerende prøve) og at dit kørekort bliver inddraget. Hvis du har fået et kørselsforbud er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.
Hvis du har fået en indkaldelse til en kontrollerende prøve, beder vi dig have brevet fra politiet i nærheden når du ringer eller tage det med ved personlig henvendelse.
Uanset hvorfor du skal til kontrollerende prøve, kan vi hjælpe dig og du er meget velkommen til at ringe til os, hvis du vil vide mere om denne prøveform eller de nærmere regler herfor.
Undervisningslokale
Teoretisk undervisning foregår på vores køreskole i Roskilde, som ligger på Rådmandshaven 4, ca. 600 meter fra stationen.
Krav til undervisningen, kategori B
Der er ingen krav til hvor meget eller hvilken undervisning man skal deltage i. Det er den enkelte elevs individuelle behov, der er afgørende for, hvor meget undervisning der er nødvendig.
Priser, Kontrollerende prøve
Teorikursus
Før bestilling af teoriprøve betales følgende:
Prøvegebyr til politiet
890,00 kr.
Beramningsgebyr (administrationsgebyr)
200,00 kr.
Efter bestået teoriprøve, skal du forvente et behov for 2 praktiske lektioners undervisning og at der normalt går 2 lektioner til køreprøven.
Køretimer / praktiske lektioner afvikles og betales løbende (dog betaling senest hver 3. gang):
Praktisk lektion (45 minutter), pr. stk.
550,00 kr.
(Praktisk undervisning betales inden køreprøven.)